Har du brug for boopgørelse ved dødsbo?

Har du brug for boopgørelse ved dødsbo?

Når en person går bort, skal dødsboet opgøres, før arven kan deles ud blandt arvingerne. Derfor er det essentielt, at der er en advokat med på sidelinjen, som kan hjælpe med at opgøre dødsboet. Læs mere om proceduren herunder.

Der er forskellige fremgangsmåder i forhold til at opgøre et dødsbo, og denne afhænger af, hvorvidt der er tale om et privat skifte eller et skifte med bobestyrer. Uanset hvad, er åbningsstatus og boopgørelse to helt centrale dele af dét at behandle et dødsbo.

Hvad er åbningsstatus?

Åbningsstatus er det dokument, der anvendes, når der skal dannes overblik over de samlede værdier og gæld, som afdøde efterlader sig. Afhængigt af, hvordan skiftet sker, udføres åbningsstatussen af enten bobestyrer, arvinger eller advokat.

Således er åbningsstatussen udelukkende en midlertidig opgørelse, der danner grundlag for det efterfølgende arbejde med at skabe et fuldt overblik over den økonomiske situation, som afdøde efterlader sig.

Hvad er boopgørelse?

Boopgørelse er det sidste element i processen. Opgørelsen indeholder en lang række oplysninger, som relaterer sig til forløbet under selve behandlingen af boet. Herunder aktiverne ved skæringsdatoen samt fordeling af arven mellem arvingerne.

Dermed indeholder boopgørelsen også alle indtægter og udgifter i boet fra den dag, hvor afdøde er gået bort, og helt frem til skæringsdatoen. Boopgørelsen sendes, når den er udarbejdet, til skifteretten, som sender åbningsstatus og boopgørelse videre til SKAT.

Hvilke tidsfrister gælder ved åbningsstatus for privat skifte?

Når et dødsbo bliver behandlet ved privat skifte, er det nødvendigt, at åbningsstatussen sendes til skifteretten, senest seks måneder efter den dag, hvor afdøde er gået bort. Det må dog maksimalt ske to måneder efter udleveringen af boet.

Tidsfristerne bliver taget meget alvorligt, og du kan i sidste ende med, at dødsboet overgår til skifte med bobestyrer, hvis du ikke overholder de tidsfrister, der gør sig gældende for åbningsstatus ved privat skifte.

Hvilke afgifter og skatter skal betales?

Udgør den samlede nettoformue mere end 2.839.100 kr. ved skæringsdagen, skal der betales skat og af formuen. Du finder frem til nettoformuen ved at trække de udgifter, som er i boet, fra aktiverne, hvorefter du får det fulde beløb, der er ‘i overskud’.

Herudover er der også andre forhold, der skal tages hensyn til – eksempelvis hvorvidt dødsboet indeholder en ejendom, som kan sælges skattefrit eller gennem ejendomsavancebeskatning.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du finder frem til den korrekte nettoformue, er det en god idé at hyre en advokat, som kan hjælpe med at udarbejde en opgørelse. Generelt er det en god idé at have en advokat med på sidelinjen gennem hele forløbet.

Skriv et svar